Med "Anmodoka" til Rügen

”Gamle middelalderkogger sejler rundt lige 
uden for havnen, og der bliver skudt med kanoner”

Tekst og foto: Dorte og Karsten Pagh.

Vand påfyldt, diesel påfyldt, ny gasflaske monteret, provianten lagt rundt i skibet i deres gemmer - kort sagt, vi er parate til at sejle på sommerferie i Anmodoka.  

Mobirise

Mod Stubbekøbing

Det er den 3. juli, klokken er 13.30, skyet 12-18 grader og vinden var 7-12 m/sek. fra vest/nordvestlig retning. Ikke det bedste sejlvejr når vi skal igennem Guldborgsund, så det bliver motor. Vi har rebet storsejlet, og det bliver sat, efter vi har vinket på gensyn til brovagten på Guldborgbroen. Sammen med motoren går det fint, og da vi når Ledas grund kommer fokken også ud, og vi stopper motoren. Det er en fin sejllads, men vinden tager til, vi har den foran for tværs, så da lokken når de 8,5 knob, hiver vi fokken ind, og klarer os flot med et rebet storsejl. Omkring Farøbroen ændrer vi kursen ned mod Stubbekøbing, og selv om sejlet er halet godt hjem, kommer det alligevel over i bagbord side, med en stor kraft.

Anmodoka venter på godt vejr i den hyggelige Stubbekøbing havn

Sejlet slap masten

Vi ser op, og kan se at sejlet hænger uden for masten. Samtlige slæder der holder sejlet i masten, er knækkede. Vi får efter nogen kamp sejlet lagt på bommen, og så er det bare motor det sidste stykke til Stubbekøbing. Ovenpå sådan en oplevelse er det godt med noget mad og et glas vin. Næste dag får vi en arbejdskollega til at komme og hente os i Stubbekøbing og køre os til sejlmageren i Vordingborg.

Dorte og jeg leger turister i Vordingborg, selv om det både regner og blæser. Efter tre timer er sejlet igen brugbart, og vi bliver kørt til båden igen. Dejligt med den slags kollegaer. Juli. 15 grader, regn og blæst = gang i oliefyret. Her hygger vi så resten af dagen og får sjælen med os. Vi har endnu ikke besluttet os for, hvor vi ville hen, men med nordvestenvind og op til 10 m/sek, og regn og blæst de næste dage, peger pilen igen mod Rügen. Næste morgen kl. 05 rejser vi os, og kl. 06 er vi let fra havnen. Det er jo det sjove ved at være sejler, vi er ikke den eneste båd, der har været blæst inde i havnen, så der bliver gang i det hele meget tidligt om morgenen. Sejlene sættes, og vi prøver at fange lidt mere vind ude i Grønsund.

Men lige meget hvor meget vi trimmede sejl, så kommer vi ikke over 3-4 knob. Når der samtidig bliver lovet 10-12 m/sek senere, så må motoren hjælpe til, for det er med at komme i læ ved Rügen. Gråvejr, småregn - jo det er, som det plejer at være. Vi kan ikke huske, hvornår vi har kunnet sejle på sommerferie i shorts, solskin og god vind, og ikke være blæst inde de første par dage. Vi kunne med motor logge 6-7 knob, og senere sætter vi igen fokken og slukker motoren, vi kan holde 7 knob. Vinden frisker dog endnu mere ude på Østersøen, så vi bjerger igen fokken, og drøner videre bare på storsejlet. Kl. 12.30 ankommer vi til sejlløbet der leder ind til Rügen.

Hård sidevind og store bølger på tværs, så der kommer nogle store brådsøer ind over. Sejlet bliver pillet ned, og motoren bringer os det sidste stykke ind til den hyggelige havn Barhöft, som vi når kl. 14. De 48,5 sm blev klaret på otte timer, og vores max. fart kom op på 9,2 knob. Vi finder en god plads med stævnen op mod vinden, småregn, 18. grader, cockpitteltet kom op, og så var der dømt frokost.

Efter en lang tur fra Stubbekøbing er det godt at komme ud og opleve fast grund under fødderne i Barhöft.

Tungen lige i munden 

Næste dag hygger vi os, det hastede ikke med at komme videre, men da vi har været i Barhöft tidligere, beslutter vi os til at sejle til Wiek, en lille by inde på Rügen. Klokken 14 er vi ude af havnen. Vinden er stadig godt i gang fra vestlig retning, så vi sætter kun fokken. Når man sejler op langs Hiddensee, er man i læ for bølgerne. Flere gange må vi lige slå et slag, men Anmodoka kan godt krydse for fokken alene.

Der er megen trafik af lystsejlere, toldbåde, vandtaxier, rutebåde, og renden er forholdsvis smal, så nogle gange skal man holde tungen lige i munden. Her på Rügen er der mange levn fra især den kolde krig, og inden vi når Wiek, sejler vi forbi en gammel yachthafen, som er forladt, og der er selvfølgelig adgang forbudt. Havnen ligger på en ø, der er naturområde, så der kan vi desværre ikke komme ind og gå på opdagelse. Det sidste stykke mod Wiek er en større bredning, hvor man kan sejle mod vest til en lille ferieby med - på afstand - grimme boligblokke.

Motoren gik på ferie
Vi styrer mod styrbord og øst. Gang i motoren, men den var lige pludselig gået på ferie - uden at meddele det til os, så enten skal vi sejle til havnen mod vest, droppe ankeret eller komme ind til Wiek bare på fokken. Vi vælger det sidste. Det er lidt af en udfordring, hård vind, rebet fok og ukendt havn. Vi kommer ind i forhavnen og på bagbord side råber hafenmeister at vi kan ligge hos ham, fremfor at gå ind til den anden havn til styrbord. Vi har hevet fokken næsten helt ind, for vi vil godt ligge i den anden havn, men nu var der jo en der kan hjælpe os med at bremse båden, så vi svinger båden rundt, krydser på to kvadratmeter fok, og så kommer vi igen på ret kurs, kommer forbi betonmolen, og sejler langs kajen, og et tov ud til havnemesteren. Anmodoka lander blødt uden en skramme.

Vi bliver budt velkommen, efter at hele havnekontoret var kommet ud for at bistå os. Der bliver straks tilbudt mekanikerhjælp fra byen, men vi siger til dem, at vi bare skal have strøm i fem minutter, så kan vi sejle igen. Det er ikke rart, at ligge op af en betonkaj hvor vinden presser båden ind, og bølgerne skvulper, så vi ligger uroligt. Vi kan øjne en ledig plads på den yderste bro, med udsigt over bugten, så vi starter motoren igen efter ti min, og sejler på plads. Utrolig hjælpsomhed. Vi sejlede de 21,7 sm på knap fire timer, hvilket ikke er så ringe kun på fok.

En køn lille by på Rügen.

Sangere trodser regnen

Wiek er en flot turistby, små kønne huse, hyggelige gader, fine restauranter og en rigtig flot kirke. Om aftenen er der udendørskoncert - et ungdomskor med alt hvad der findes af harmonikaer, violiner og nogle gode sangere, trodsede regnbygerne og spiller for byens befolkning, mens pølser og fadøl bliver langet over disken.

Mobirise

Så er der inspiration til de dygtige medlemmer af Toreby Sejlklb, som går og vedligeholder vores klub så flot. Var det ikke på tide, at vi fik nogle maritime bænke? Motiv fra Wiek.

Ude på bugten muntrede vindsurfere, kitesurfere, dragesejlere og små sejlbåde sig

Sommerbjesk på vej 

Næste dag er vinden stadig i det blæsende hjørne. Ude på bugten muntrede vindsurfere, kitesurfere, dragesejlere og små sejlbåde sig. Det er magsvejr for dem. Solen skinner, så vi beslutter os at gå op til den lille havn/by i toppen af bugten. Det er en dejlig travetur langs campingpladser og små områder hvor autocampere med vindsurfergrej har slået lejr, marker, eng, småskov.

Flere steder må vi lige stoppe op, for ingredienserne til årets sommerbjesk er jo på vores vej. Den skønne duft af hyldeblomst, hybenrosen, Maries sengehalm, brombær, fyrretræ, kilder i næseboerne og laver det hele om til en god sommerdag. Prøver fra dem alle ender i bjesken. Hvor solen skinnede, er der lunt, så der kunne vi gå i T-shirt. Vi når endestationen, og som så mange steder på Rügen, ender vejen ved en bod der både sælger friskrøgede fisk og kolde fadøl.

Der er nu dømt dobbelt sommer. Højt over os ser vi de store rovfugle i deres spejden efter de småfulge, som synger sommersange for os, mens vi nyder fisk, sol og øl. Det er svært at bryde op, men der ventede 5 km. gåtur foran os, så vi bliver enige om at komme til Wiek for at få desserten. Det bliver en fantastisk isanretning som vi indtager med udsigt over havnen i læ bag en glasafskærmning.

Bøjerne på Rügen er godt markerede, så man ved hele tiden, hvor man er.

Desværre kunne vi ikke blive ved med at have ham bagerst. Han havde mere sejl end os.

Om kap med 36 fods båd 

Den 10. juli klokken 10 sejler vi fra Wiek. Vi ville videre ind på Rügen. Her er en del småfjorde og småhavne, så der er nok at se på. Vi har udset os Ralswiek som næste overnatningssted. Vinden er stadig i gang fra vest, så vi nyder turen igen med en fok. Her sejler man ofte tæt på andre både, for her er smalt. Flere steder er man tæt på land, og flere steder er der små færger der sejler.

Vi sejler om kap med en 36 fods båd, med en stor genua sat. Her må vi lade den komme forbi, men det tager nogen tid før vi overgiver os. Klokken 14 har vi sejlet de 18,7 sm, og vi finder en dejlig plads i den lille hyggelige havn. Vi går en tur i byen, og forbi pladsen hvor der opføres festspil. Vi kunne se kulisserne ude fra vandet. Her er der siddepladser til 7.500 tilskuere, som stort set er på plads hver aften fra 27. juni til 2. september. Byen - dvs. 22 huse eller noget i den retning - ånder og lever for deres festspil.

Her er der mange boder med alle mulige slags mad og drikkevarer, som åbner nogle timer inden forestillingen går i gang. Der er oprettet autocamperlejr, der kommer vandtaxier, større både med rigtig mange gæster, busser, privat biler. Der er virkelig gang i den. 

Festspils-teatret i Ralswiek, som vi sejlede tæt forbi.

Ild fra kanonerne

Da vi sidder og hygger os om eftermiddagen, kommer der en mast med Toreby stander på, det er Jørgen og Birthe Arleth, der også vil opleve Ralswiek. Vi inviterer på noget til halsen og maven, og snakken går lystigt et par timer i Anmodoka. Herligt at møde nogle hjemmefra.

Om aftenen efter spisetid hører vi pludselig nogle store brag - vi farer op, og kan se at nu er festspillet i gang. Gamle middelalderkogger sejler rundt lige uden for havnen, og der bliver skudt med kanoner etc. Et fantastisk flot syn, på en spejlblank fjord. Festspillet varer nok to-tre timer, og hele forestillingen afsluttes med kanonild og et helt fantastisk fyrværkeri. Vi sidder og nyder solnedgangen på ruffet, og kan fra 1. parket se fyrværkeriet.

Næste morgen får vi at vide, at Karstens far er kommet på sygehuset, så vi må afbryde vores planlagte tre ugers ferie efter otte dage. Vi skal dog først lige til Bergen - den største by i området, hvor vi kan få fat i kontanter. Vi kan ikke sejle hjem uden en overnatning mere i Tyskland. Her i disse småhavne og småbyer, er der ikke noget der kan anvendes som betalingsmiddel undtagen kolde kontanter.

Vi tager bussen til Bergen for vores sidste penge. En meget hyggelig by, som absolut er et besøg værd. Gamle huse, det ældste var svensk. Her er der mange levn fra dengang, Rügen var svensk. Vi finder en bank, og senere et godt sted at spise. Det er meget billigt her. Der er ikke mange steder, hvor det dyreste mad koster 20 €.

Den 12. juli er vinden væk. Morgenmaden bliver indtaget i sol i cockpittet. Kl 09 sejler vi for motor tilbage mod Barhöft. Vandet er spejlblankt, men der er store plamager af grønalger. Vi passerer et stort fladbundet krydstogtskib fra Basel - på vej mod Ralswiek. Ved middagstid sejler vi i sydlig retning, og nu kan vi bære fokken. Det er behageligt, vi ligger og sejler 3,5-4,5 knob. Solen kommer igen frem efter den var gået i skjul bag slørskyer de sidste par timer. Dorte serverer frokost i cockpittet.

Da vi skal sejle op mod Barhöft, dør vinden, og den smule, der er, står lige imod, så vi tager motoren til hjælp de sidste 45 min. Kl. 15.30 er vi i Barhöft efter 30 sømils sejllads. Vi finder en plads, hvor dagens sidste solstråler kan ramme ned i cockpittet. Det bliver dog så varmt, at cockpitteltet må op. Her den sidste ferieaften beslutter vi os til at spise aftensmad på hotellets restaurant - en stor argentinsk bøf og en god flaske rødvin.

Her har Dorte og Karsten Pagh indfanget to ægte middelalder-kogger i stil med Guldborgsund Kommunes våben. Festspil i Ralswiek.

Vindstille fra Barhöft

Næste morgen er vi let fra Barhöft kl. 05.25. Motoren må atter i gang, der er ingen vind. Der er spejlblankt vand, i bagbords side af sejlrenden er der en lille bugt, her ligger der 10 både for svaj. Skarverne står med deres spredte vinger efter deres morgendukkert, og mågerne hilser os godmorgen og god tur hjem. Vi forsøger os flere gang med sejl, men der er 37 mil igen til Gedser, så med 2,7-3,2 knob, går det ikke. Motoren kører med 1700 omdrejninger og med storsejlet sat, kan vi nu logge 5,5 knob. Der er ikke mange både på Østersøen denne morgen.

Blæst, lyn og torden
Ved 7 tiden kan vi stoppe motoren og sætte fokken. Ved 9.30 tiden lægger der sig en stor fed tåge omkring båden, så tågehornet findes frem, og et ekstara øje bliver sat på AIS’en. Vi finder vores gamle selvstyrer frem, og så tager den slæbet hele vejen til Gedser, som vi når kl. 15.30. Vi ser et utroligt uvejr oppe over Stubbekøbing, med mange lyn. Vi beslutter os til at bjerge sejlene i en fart, og få minutter efter er hele Østersøen ud for Gedser et oprørt hav med kraftig vind, lyn, tordenskyl.

Godt vi er nået helt ind i retningen mod Guldborgsund. Vi sejler roligt mod Toreby Sejlklub, og er gennem broen kl. 16.10. Kl. 16.20 ligger vi på vores plads, efter 56,9 sm. Det var en kort sommerferie. Forhåbentlig bliver det til en længere tur næste år – gerne til Anholt, Bornholm eller den svenske skærgård.

Det var en kort sommerferie. Forhåbentlig bliver det til en længere tur næste år – gerne til Anholt, Bornholm eller den svenske skærgård.

Dorte og Karsten Pagh

Mobirise

Toreby Sejlklub